Ondt i halsen og inflammation i svælget og halsområdet er ofte de første tegn på forkølelse eller influenza. Dette kan være ret smertefuldt og kan blive værre, i takt med at forkølelsen udvikler sig. Læs videre for at få flere oplysninger om symptomer, årsager og behandlingsmuligheder af ondt i halsen.
Almindelige symptomer på let eller meget ondt i halsen:
- Synkebesvær
- Brændende fornemmelse i halsen
- Stikkende fornemmelse i halsen
- Tør hals
- Snurren i halsen
- Hævelse i svælget
- Hævede lymfeknuder (de kan mærkes i fordybningen mellem halsen og kæben)
Almindelige årsager til ondt i halsen:
- Virusinfektioner i svælget, f.eks. forkølelses- og influenzavirus
- Bakterieinfektioner i halsen
- Halsbrand (tilbageløb af mavesyre til spiserøret)
- Tør luft fra aircondition
- Rygning
- Passiv rygning
- Anstrengelse af stemmen
- Miljøfaktorer (f.eks. udstødningsgas og luftforurening)
Det kan du gøre for at lindre ondt i halsen:
- Drik rigeligt med væske
- Træk vejret gennem næsen
- Hvile
Det skal du undgå, når du har ondt i halsen:
- At bruge stemmen for meget
- Rygning
- Et højt alkoholindtag
- Krydret eller syreholdig mad
Hvornår skal du søge læge?
Ondt i halsen går ofte over af sig selv.
Hvis symptomerne fortsætter eller ikke forbedres eller bliver værre, skal du kontakte din læge. Vær opmærksom på følgende:
- Hvis dine symptomer forværres eller ikke bliver bedre efter 3 dage
- Hvis dine symptomer omfatter kortåndethed, vejrtrækningsbesvær eller alvorligt synkebesvær
- Hvis du ofte får ondt i halsen
- Hvis du har høj feber
Almindelige typer ondt i halsen
Virus- vs. bakterieinfektioner
I mere end 80 procent af tilfældene skyldes ondt i halsen en virus. Det er mindre almindeligt, at den skyldes bakterier. Mens antibiotika ofte bruges til at behandle ondt i halsen, som skyldes bakterier, virker disse antibiotika ikke på virus.
Andre infektioner
- Laryngitis (infektion i struben)
Hvis din strube eller dine stemmebånd er hævede, har du muligvis laryngitis. Det første og mest tydelige tegn på laryngitis er hæshed – alt fra en let ru stemme til fuldstændigt stemmetab (afoni). - Faryngitis (infektion i svælget)
Typiske symptomer på faryngitis (eller en generel til mere alvorligt ondt i halsen) er en brændende fornemmelse i halsen og synkebesvær. Den kan også give løbende næse, hoste og hæshed. - Tonsillitis (infektion i mandlerne)
En almindelig sygdom i barndommen, som også forekommer hos unge og voksne. Tonsillitis er en infektion i mandlerne bagerst i halsen. Typiske symptomer omfatter hævede og meget røde mandler med gul belægning.
Forebyggelse af ondt i halsen
Der er ting, du kan gøre, for at styrke dit immunsystem og nedsætte risikoen for at få ondt i halsen:
- Spis varieret og sund kost
- Få en god nattesøvn – de fleste mennesker har behov for mellem 7 og 9 timers søvn
- Dyrk motion regelmæssigt, helst udendørs
- Undgå stress, eller find metoder til at håndtere din stress
- Undgå rygning – både aktiv og passiv
- Drik rigeligt med væske for at holde halsen fugtet
- Indendørs bør du undgå træk og miljøer med aircondition